Forskning og tendenser i anbringelsessager

Gennemgang af anbringelsesforløb peger på, at mange foranstaltningsforløb har været turbulente. Det viser sig også, at forældre ofte har behov for støtte i disse anbringelsesforløb, men at det ikke altid er det, de får. Forskningen peger på, at anbragte børn og unge er en målgruppe med særlige udsatheder i livet. I forhold til ikke anbragte børn og unge, har de oftere skolefaglige vanskeligheder, har mindre tilknytning til arbejds-
markedet, har misbrugsmæssige, helbredsmæssige og trivselsmæssige problematikker, har psykiske sårbarheder og oftere ender i kriminalitet. Alt dette medvirker til, at de har store udfordringer i livet, langt ind i deres voksentilværelse.

Men forskningen peger også på, at oplevelsen af at have indflydelse på eget liv kan knyttes til håndteringen af forløbene og den indsats, der udføres med barnet, den unge, familien og plejefamilien.

Indsatsen kan få stor betydning for udsatheden i opvæksten. Det som træder frem er, at jo mere sammenhæng der er omkring barnet og jo bedre barnets omgivelser er til at håndtere problematiske forhold, desto større forståelse og indsigt skabes der.

Dér hvor viden og færdigheder udvikles i relation til det, der giver mening for den enkelte, vil der typisk blive skabt en åbenhed overfor udfordringer. Dette kan ske på baggrund af en øget forståelse omkring egne livsvilkår hos barnet, den unge og omgivelserne. Denne indsigt kan betyde, at man - på trods af - vilkår, som på et givent tidspunkt i opvæksten, er risikofyldte, kan skabe forbedrede muligheder for at forberede sig på et meningsfyldt voksenliv.

Kildehenvisning: SFI 07:25, 2007 Ploug N. ”Socialt udsatte børn”. SFI 11:35, 2011 Olsen R.F., Egelund T., Lausten M. ”Tidligere anbragte som unge voksne”. KORA- Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning ”Anbragte børn klarer sig dårligere som voksne”2012. www.akf.dk AKF Anvendt Kommunalforskning